FAQ - Ofte stillede spørgsmål

I dette afsnit finder du en liste af Frequently Asked Questions - eller Ofte stillede spørgsmål.

Giv os endeligt et prej, hvis du brænder inde med nogle spørgsmål, du ikke finder svar på her på hjemmesiden.

1. Jobs - hvordan søger jeg et job hos Bonnet Maskinfabrik?

2. Kvalitet – hvad gør Bonnet Maskinfabrik for at kvalitetssikre?

3. Miljø – hvad gør Bonnet Maskinfabrik for miljøet?

4. Åbningstider - hvornår kan jeg træffe Bonnet Maskinfabriks medarbejdere?

1. Jobs - hvordan søger jeg et job hos Bonnet Maskinfabrik?

Du er altid velkommen til at sende os - eller kigge forbi med - en uopfordret ansøgning.

Pga. stigende efterspørgsel og løbende udvidelser i højteknologisk maskinpark søger vi jævnligt nye selvstændige kollegaer, der har lyst til at være en del af en sjov, inspirerende og lærerig arbejdsplads.

I dag beskæftiger vi alt fra fejedrenge, lærlinge, industriteknikere, CNC-operatører, opstillere, Georg Georgløs’er til administrativt personale. Unge og ældre, han- og hunkøn, selvlærte og tillærte, teoretikere og praktikere, indfødte og folk udenbys fra – fælles for alle er, at humøret, hovedet og hænderne er skruet rigtigt på.

Vi tilbyder en flad organisationsstruktur, hvor alle har en høj grad af indflydelse og medbestemmelse. Den store uddelegering af ansvar samt kombinationen af ung og erfaren arbejdskraft givet et godt og dynamisk arbejdsmiljø. 

2. Kvalitet – hvad gør Bonnet Maskinfabrik for at kvalitetssikre?

Bonnet Maskinfabrik har indført en række kvalitetsstyringsværktøjer, som tilsikrer, at vi konstant arbejder på at øge præcisionen i alt, hvad der har betydning for vores kunder. Den overordnede målsætning med dette arbejde er:

  • at fastlægge vores kvalitetsniveau ved hjælp af regler
  • at skabe stor omstillingsevne i produktionen
  • at have korte leveringstider
  • at overholde leveringsterminer
  • at levere produkter i den aftalte og rigtige kvalitet.

Vi udvikler løbende værktøjer, der måler resultaterne af de indsatser, vi gør for at leve op til ønsker om leveringssikkerhed, forventninger til produktkvalitet og kundekontakt før og efter levering. På baggrund af resultaterne fra disse værktøjer foretager vi en løbende opfølgning og igangsætning af korrigerende handlinger, hvis der viser sig uregelmæssigheder.

Resultatet fra disse målinger indgår i en løbende proces for at sikre, at vi lever op til vores målsætninger. 

3. Miljø – hvad gør Bonnet Maskinfabrik for miljøet?

Bonnet Maskinfabrik overholder gældende dansk miljølovgivning og samarbejder med Bedriftssundhedstjenesten og Arbejdstilsynet.

For Bonnet Maskinfabrik er forudsætningen for et godt arbejdsmiljø respekt for miljøet. Vi er derfor miljøbevidste fra valg af råvarer og leverandører, over produktion og brug, til bortskaffelse af affald - fordi det er sund fornuft.

Det er vores politik at beskytte det interne arbejdsmiljø såvel som det eksterne miljø ved hele tiden at holde os orienteret om udviklingen på miljøområdet. Vi arbejder aktivt med miljøspørgsmål, og der følges løbende op på registreringer af f.eks. energiforbrug, vandforbrug/-afledning, forbrug af olier/kemikalier/hjælpestoffer og genbrug. Eksempelvis har vi et centralanlæg, der renser køle- og skærevæsker, hvilket forlænger væskernes levetid.

Vi sorterer og genanvender affald, hvor dette er muligt. Eksempelvis centrifugeres alle skæreolie-spåner, så skæreolien kan genbruges. Olie- og kemikalierester opsamles og afleveres til godkendt bortskaffelse.

Rumopvarmning foregår via biobrændsel.

Der forekommer ikke unødvendig emballering af varerne ligesom PVC-holdig emballage undgås.

Vi uddanner løbende vores medarbejdere, således at de er fortrolige med miljøkrav og betydningen af disse, ligesom vi arbejder konstant på at skabe det bedste arbejdsmiljø- og betingelser for virksomhedens ansatte.

Desuden har vi en sikkerhedsorganisation, der arbejder aktivt med forbedring af arbejdsmiljøet og forebyggelse af arbejdsulykker. Til toppen.

4. Åbningstider - hvornår kan jeg træffe Bonnet Maskinfabriks medarbejdere?

Vores åbningstider er mandag-torsdag kl. 8-16 og fredag kl. 8-14 på telefon 97 88 97 22.

Bonnet Maskinfabrik A/S • Store Bonnetvej 3 • DK-7620 Lemvig • Telefon: +45 97 88 97 22E-mail:bonnet@email.dk • CVR: 21780030